Havørreden i Limfjorden

Lystfiskeri efter havørred i Limfjorden begyndte efter anden verdenskrig. De første kystfiskere valgte pladser som Ertebølle, øen Fur og Næsbydale. Den store tradition vi oplever for kyst­fiskeri efter havørred i andre dele af Danmark, har man ikke ved Lim­fjorden, hvor der er tradition for å-fiskeri.

I de senere år er interessen for kystfiskeri dog været stadig stigende, hvilket skyldes større udsætninger, fjernesle af spæringer, restaureringer, som har resulteret i bedre fangster. Der er dog stadig milevide kyster, der aldrig ser en kystfisker og stadig så få kystfiskere, at man selv på toppladser kan gå i timer i højsæso­nen uden at se andre fiskere.

Et stort spisekammer!
Limfjorden er et stort spisekammer for havørreden i dens første leveår. Det menes, at havørrederne fra det tidspunkt, de vandrer ud fra vandløbene som smolt på 16-30 cm og til de vejer 2-2.5 kilo lever i havet, hvor de æder børsteorm, tanglop­per, rejer, tobis, kutlinger, hunde­stejler, mysider og ålekvab­beyngel.

En Havørred vokser cirka 20 cm det første år, den opholder sig i saltvand. Når fiskene har opnået en vis vægt og størrelse vender de tilbage til de vandløb, hvor de voksede op. Det for­modes, at langt de fleste havørreder vælger trækruten til Kattegat.

Havørredfangsterne ved Limfjorden består mest af fisk fra mindstemålet og op til 55-60 cm, d.v.s. 2-2.5 kilo. Men især i den vestlige del af Limfjorden landes lejlighedsvis fisk på 4-6 kilo. Gennem årene er der taget adskillige fisk på 5-7 kilo fra kysterne, med enkelte på op til 10 kilo. Alligevel ved man, at der næppe findes et farvand i Danmark, der gæstes af så mange store havørreder som Limfjorden - alle fiskene trækker op i vandløbene, hvor fisk på over 10 kilo ikke er ualmindelige.

 

 
 OP