HVORNÅR ER DET BEDST AT FISKE?

Fredningstider er til for at give fiskene fred og ro i den periode, hvor de gyder. Det er blandt andet på den måde, vi som lystfiskere bidrager til at opretholde en sund fiskebestand af en fornuftig størrelse. 

I fredningstiden er det ikke tilladt at hjemtage fisk, der er omfattet af fredningstiden. De skal derimod strakt genudsættes på en nænsom og skånsom måde - allerhelst under vand, så skæl og slimlag ikke bliver beskadiget. På Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeris hjemmeside kan du finde en optegnelse over alle fredningstider i danske farvande. 

DTU Aqua har udarbejdet en rapport, hvori de beskriver hensigtsmæssig praksis under catch-and-release fiskeri. De anbefaler følgende:

• Det bedste krogningssted for at forbedre fiskens overlevelseschancer er en yderlig krogning i munden
• En lang fight-tid kan øge risikoen for, at fisken dør efter genudsætning, da fisken bruger meget energi og ilt i forbindelse med kampen
• Hvis fisken håndteres og afkroges på land, risikere den at få skader på hud og slimlag, som blandt andet kan øge risikoen for infektioner. Afkrog derfor fisken under vand
• Jo længere tid fisken er ude af vandet, jo større negativ effekt har det på fisken
• Ved høje vandtemperaturer er fiskene mest følsomme overfor stresspåvirkninger, og fangst og håndtering af fisk ved høje temperaturer kan derfor forårsage dødelighed efter genudsætning

Hvis du er interesseret i at læse hele rapporten, kan du downloade den gratis her. 

På kortet kan du se hvilke fiskepladser, der er fredet i hvilke perioder.

Farve betydning:

• De røde arealer på kortet indikerer helårsfredning.
• De blå arealer på kortet indikerer halvårsfredninger fra 16. september til 15. januar - begge dage inklusiv.
• De gule arealer på kortet indikerer særfredninger, som er specificeret på kortet. 
• Farvede havørreder - havørreder i gydedragt - er fredet i perioden 16. november til 15. januar - begge dage inklusiv. 

Det er ofte ved vandløbs udmunding i Limfjorden, at man finder arealer, der er omfattet af helårsfredning. 

Fredningsarealer som de indikeres på kortet.

Med forårets komme, kommer havørrederne også tilbage i Limfjorden, efter de har været i de omkringliggende åer og vandløb for at gyde. Havørrederne bliver sultne af at gyde, så fiskene er særdeles bidevillige. I marts og april trækker store sildestimer ind i Limfjorden fra både øst og vest. Silden kan fanges på dybt vand med stærk strøm, og bruger man et stort blink eller sågar et sildestykke på en prop, kan man være heldig at få en havørred på krogen, som er på jagt i de store sildestimer. 

De sultne havørreder kan også snydes af agn, der imiterer andre fødeemner som rejer, hundestejler eller kutlinger. 

Om foråret er temperaturen i fjorden optimal, og ligger omkring de 6-16 grader celsius. I det tidlige forår kan de lavvandede pladser med blød bund være rene havørredmagneter, da det er her vandet først varmes op. 

Andre fisk i fjorden om foråret:
Ud over sild og havørreder, kommer der også hornfisk og multer til Limfjorden i maj måned. Hornfiskene fortrækker lavvandede områder, særligt med ålegræs bevoksninger. Multerne er kendt for at give en rigtig god fight, og så smager de forrygende. 

På kortet kan du finde inspiration til pladser, der opfylder alle de rigtige krav for optimalt forårs-fiskeri.

Forårs-fiskeriet i Limfjorden. 

Sommer er ikke højsæson for havørredfiskeri i Limfjorden. Sommeren er ofte ensbetydende med varmt vand og lavere iltkoncentrationer - eller ligefrem iltsvind i dele af Limfjorden... Under sådanne forhold søger havørrederne mod dybere og køligere vand med stor vandudskiftning og strøm. 

Den danske sommer er imidlertid ikke altid så varm, og så kan havørred fiskeriet være fornuftigt hele sommer igennem. 

Fiskeri i åer og vandløb
Hvis forholdene i fjorden er dårlige, kan det være en idé at søge fiskene oppe i en af de mange åer, der løber til Limfjorden. I løbet af sommeren begynder havørrederne for alvor at trække mod vandløbene for at lægge an til at gyde i efteråret og vinteren. 

Hvis du mangler inspiration til hvilke åer der egner sig til lystfiskeri, kan du læse mere på denne side. 

Lystfiskeriet i åer og vandløb administreres i langt de fleste tilfælde af lystfiskerforeninger, hvor dagskort eller medlemsskab påkræves. I enkelte tilfælde skal man lave aftaler om fiskeri med private lodsejere. Aalborg Kommune besidder også arealer hvor fiskeriet er frit. Disse arealer kan du se her. Du kan få meget mere information om forholdende i de enkelte åer og vandløb her på hjemmesiden. 

Sensommeren
Sensommeren og efteråret er vandringstid for havørrederne og den absolutte højsæson. Der kommer et stort træk af ørreder gennem fjorden, som ikke kendes magen til andre steder. Du kan læse mere om det eftertragtede efterårsfiskeri i afsnittet om efteråret.

I sensommeren og om efteråret, kan du opleve fiskeri i verdensklasse i Limfjorden!

Havørrederne trækker mod vandløbene for at gyde, og der kommer så store koncentrationer af havørreder, at fiskeriet kan være helt fænomenalt. De fisk, der fanges på denne årstid, er fede og klar til kamp, så udstyret skal være i orden. 

Undersøgelser har vist, at størstedelen af de havørreder, der kommer ind i fjorden, kommer fra øst. Det er i forbindelse med store nedbørshændelser at havørrederne trækker op i åer og vandløb. 

Sensommer og efterår er også højsæsonen for multefiskeriet, og du finder ofte multerne i havnene rundt omkring i Limfjorden, hvor de søger føde.

Nyt grej?
Efterårs- og vinterfiskeri kalder ofte på stærkere grej, så har du brug for en opdatering, eller er du bare nysgerrig på, hvad du kan opdatere din grejkasse med, så kan du finde inspiration hos de grejbutikker, der ligger rundt om Limfjorden. På kortet kan du finde en grejbutik nær dig.

Efteråret byder ofte på barskt vejr, så det er vigtigt med udstyr, der matcher.

Bare fordi det er vinter, behøver du ikke pakke dine fiskestænger væk. De havørreder, der af en eller anden grund, ikke vandrer op i vandløbene for at gyde om efteråret, kan fanges som sølvblanke overspringeren i Limfjorden. I takt med at vandtemperaturen falder, sænkes havørredens stofskifte, så den ikke behøver at æde så meget. Derfor kan det også være vanskeligt at få fiskene til at bide på krogen. Derfor udgør en sølvblank overspringer også en ultimative fangst for mange lystfiskere. 

Saltbalancen er afgørende
I takt med at vandet bliver koldere, søger ørrederne mod de områder i fjorden, der har den laveste saltholdighed, da kombinationen af koldt vand og salt, gør det svært for fiskene at regulere saltbalancen (også kaldet osmoregulering). 

De bedste pladser til vinterfiskeriet, er ofte dem, hvor der tilføres ferskvand fra åer og vandløb. 

MEN HUSK: at mange vandløb har et fredningsbælte omkring udløbet, hvor du ikke må fiske, og at farvede fisk er fredede og skal genudsættes nænsomt. 

Is på Limfjorden om vinteren.